Den lille mand smattet velbehagelig med de tynde læber.
—Ingen forbryder undgaar sin skjæbne, naar Dan O’Kelly lægger sig i sælen, sa han stolt. Jeg kan hilse Dem fra Efraim. Vi fandt ham i en kloak med et knivstik i ryggen. Hans papirer var borte. Men han blev dog gjenkjendt — desværre for Dem. Det blev endvidere oplyst, at han hadde hat en guldmine tilsalgs ved Indian River. De er blit set med Efraims kart i Deres haand . . . Naa, forstaar De nu?
—Jeg forstaar kun en ting, svarte Fjeld skarpt. At De er en dumrian. De er taapeligere end hunden der. For den kjender Efraims morder.
Detektiven mistet sin lorgnet av raseri.
—Hvad vaager De at si? skrek han arrig.
—Naar blev Efraim dræpt? spurte Fjeld uforstyrret.
—Den 21. april forsvandt han, hvæste Dan O'Kelly.
—Well! 14 dage efter blev jeg fundet døende av det brasilianske krigsskib »Liberdad«. Og vet De, hr. Nick Carter, hvorhenne? Jo, paa kysten av Guyana. Den 11. mai blev jeg bragt paa sykehuset i Colon. Og den 13. mai var admiral Farragut paa »Ohio« saa venlig at ta mig med til San Francisco, hvor jeg ankom den 29. mai efter et kort krydstogt i Det Stille Ocean, — akkurat 5 uker efter Efraims mord . . . De tror det ikke? . . . Well! Telegrafer til admiral Diego Martinez, Rio Janeiro, til sykehuset i Colon og til Far-
