Vi Carl, med Guds Naade Konge til Sverige og Norge, de Gothers og Venders &c. &c. &c., Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn og Dithmarsken, Greve til Oldenborg og Belmenhorst &c. &c., Gjøre vitterligt:
At efterdi Kongeriget Norges overordentlige Storthing, som, unde den 20de Octover sidstleden, havde besluttet dette Riges Forening med Kongeriget Sverige, er, ved Underhandlinger med de af Os beskikkede Commissarier, kommer overeens om en i visse Dele forandret Grundlov, under Overholdelse af de i den Eidsvoldske Constitution givne Hovedbestemmelser, samt derefter høitideligen og eenstemmigen har udkaaret Os til Norges constitutionelle Konge, have si, da Vi finde Vores egne og Vore nye Undersaatters Rettigheder og Pligter, i denne af Storthinget den 4de d. M. besluttede og Os til Antagelse meddeelte Grundlov, saa tydeligen bestemte, at derved sikkres Kongemagtens Eenhed og Kraft, og det Norske Folks lovbundne Frihed, villet, i Lighed med hvad Vore Commissarier, efter Vor Fuldmagt, have afhandlet og samtykket, herved antage, stadfæste og bekræfte samme Grundlov og vedføiede Successions-Ordning, med alle deres Artikler, Puncter og Clausuler, ordlydende, som de herhos følge. Og ville Vi ei alene Selv antage samme for uryggelige Grundlove, men byde og befale tillige, at alle de, som ere Os og Vore Efterfølgere samt Riget med Huld- og Troskab forpligtede, skulle denne Grundlov og Successions-Ordning erkjende, efterkomme og adlyde. Til ydermere Vished have Vi dette
