Igjen skinnede den skarpe elektriske Blændlygte
for at lyse Greven ud gjennem Aabningen
i Taget, nedad Planken og frem gjennem Sølen,
til han naaede Landeveien. Her stak han den
til sig.
Greven gik hurtig nedover mod Byen. Nede ved Sagene stod der en lukket Vogn og ventede. Det saa ud, som Greven vilde gaa ubemerket forbi den. Men pludselig aabnedes Vogndøren og Greven smat ind. Kusken smeldte med Svøben, og et Øieblik efter rullede Vognen ind til Kristiania. —
— — — Tidlig næste Morgen — henimod 8-Tiden — sad Asbjørn Krag og Opdagelseschefen i dennes indre Kontor.
Begge var de lige optat af disse Forbrydelser, som for Tiden satte Sindene i det ganske Kristiania i Bevægelse. Her maatte der skaffes Klarhed og Fred!
„Ja! Banden planlægger til og med et nyt Kup,“ svarte Krag paa et Spørgsmaal fra sin Chef, „vistnok større og farligere end noget af de tidligere. Det skal, tør hænde, iverksættes allerede inat.“
„For at kunne vide dette saa sikkert, maa De ha været i en usedvanlig nær Rapport med Forbryderne,“ udbrød Opdagelseschefen, fuld af Beundring over sin Førstebetjents Ihærdighed.
„Jeg har været inde paa Livet af Banden den ganske Nat,“ svarte Krag. „Banden holder om
