Hopp til innhold

Side:Greven af Oslo.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Detektiven fór uvilkaarlig sammen.

„Dette betyr intet godt,“ mumlede han ved sig selv, „naar disse Herrer vover sig did igjen. Hvad kan dog Manden ville der?“

Krag maatte iagttage den yderste Grad af Forsigtighed, for at ikke Tjeneren skulde merke sig forfulgt nu.

Da den blegfede Tjener naaede op til Porten, fløitede han et Par Gange. Det var tydeligvis et Signal.

Lidt efter aabnedes ogsaa Porten forsigtig, og en hvidklædt Kvindeskikkelse viste sig.

Detektiven syntes at gjenkjende den ene af Rentierens Tjenestepiger; men det var ham paa Grund af Mørket umuligt bestemt at afgjøre det.

„Det er i alle Tilfælder en latterlig Uforsigtighed, de begaar,“ tænkte han.

Den hvidklædte Kvinde lukkede Tjeneren ind og laaste Porten efter sig.

Krag blev taalmodig staaende tilbage og vente. Han var betydelig overrasket.

Efter en Stunds Forløb kom den blegfede Tjener ud igjen i Følge med Tjenestepigen.

Krag blæste i en skingrende Politipibe. Nogle Konstabler kom løbende til, og paa Detektivens Befaling blev baade Tjeneren og Pigen arresteret, trods deres heftige og indignerede Protester.

Affæren syntes ikke at ha vækket Gaardens øvrige Beboere.