Verden, hvis de fandt Anledning til det. Altsaa maa De ikke et Øieblik fjerne Dem fra Deres Herres Værelse. Gaa der ind igjen straks, og naar han vaagner, saa hils ham fra mig.
Den gamle Schultze var Elsasseren meget hengiven. Han var endnu en kraftig Mand og Udtrykket i hans Ansigt borgede for, at der ikke vilde bli tilføiet hans Herre noget ondt, saalænge han kunde føre en Næve.
Tiden gik. Arbeidet var slut forlængst. Fra den store Arbeiderbolig hørtes Sang og Trækspillaat. Sommernattens Taageslør sænkede sig lidt etterhvert tættere over Egnen. Direktøren ventede og ventede, men stadig kom ingen Asbjørn Krag. Endelig da henved to Timer var gaaet, hørte han Automobilens kjendte Horn i det fjerne. Direktøren gik bort til Veiskillet for at modtage Asbjørn Krag der.
Da Automobilen susede frem, strakte Direktøren sin Haand ud og Chaufføren stansede.
Til sin Forbauselse saa nu Direktøren, at Chaufføren sad alene i Vognen. Hvor var Asbjørn Krag?
