Øieblik forbauset paa ham, saa undersøgende udover Bryggen og derefter paa Krag igjen.
Krag fik straks det Indtryk, at Manden blev forbauset, fordi Detektiven kom alene.
Ved Siden af ham stod Forfølger Nr. 2: Den tykfaldne, rødmussede Herre i den elegante, engelske Reisedragt. Krag værdsatte ham med nogle hurtige Øiekast og han maatte smile ad Direktørens overfladiske Beskrivelse af ham.
Den rødmussede Herre var tydeligvis en Kjæmpe. Man kunde formelig se, hvordan Musklerne spillede under hans Klæder. Men der lyste dog en vis Godmodighed ud af hans Ansigt. Det er han med Læderremmen, som er Chefen, tænkte Krag. Han gik forbi ham, fuldstændig ligegyldig.
Nede i Salonen traf han Hovmesteren, som sad med Reisebogen foran sig.
— Hallo, raabte Krag, kom med Bogen. Hovmesteren saa op, kjendte Krag og leverede ham straks Bogen.
— Bergen? spurgte han.
— Arendal, svarte Krag, han stod allerede og studerede Fordelingen af Passagererne.
— Hvilken Lugar har de to tyske Herrer? spurgte han.
— Nr. 17, Hr. Krag.
Detektiven saa paa Nr. 17 og fandt de to Navne:
Müller, Journalist.
Peters, Bryggerimester.
