delikat Anliggende, begyndte han, saasnart han havde tat Plads ligeoverfor Asbjørn Krag, — som De ser af mit Kort, er jeg Chef for Sprængstofkompaniet af 1905. Formodentlig har De ikke hørt det Kompanis Navn før.
— Jeg kan iallefald ikke huske det, bemærkede Krag.
— Det er dannet for et halvt Aar siden i Berlin. Selskabets Formaal er at udnytte en Opfindelse, som en elsassisk Ingeniør har gjort paa Sprængstofindustriens Omraade. Her er ikke Stedet til at udrede nærmere, hvori denne Opfindelse bestaar. Kun vil jeg nævne for Dem, at den gaar ud paa simpelthen at udnytte en egen Slags magnetholdig Malmerts, som kun forefindes i Norge. Som De vil ha forstaaet af mit Sprog, er jeg selv norsk, men jeg har arbeidet i henved 10 Aar som Afdelingsingeniør ved et af Verkerne i Essen. Her var det jeg traf Elsasseren og blev bekjendt med hans Eksperimenter. I Fællesskab fuldkommengjorde vi saa Opfindelsen og forelagde Resultatet for en Kommission, der var nedsat af det tyske Krigsministerium. Det konstateredes, at det nye Sprængstof i Værdi langt overgik baade Dynamit og Nitroglycerin, desuden var Fremstillingsmaaden billigere. For en anseelig Pris kjøbte saa det tyske Krigsministerium alt, hvad vi kunde levere af det nye Stof i tre Aar.
Paa Grundlaget af denne Kontrakt dannedes Selskabet for et halvt Aar siden, og jeg sendtes
