Dem Befatningen med Ledelsen af Forfølgelsen. Lad de andre bare gjøre, som de lyster! Jeg frygter dem ikke. Jeg sverger paa, at jeg ikke oftere skal volde Deres Politi Bryderi — om overhodet noget Politi i Verden. Jeg har andre Planer, som kan beskjæftige mig. Jeg er ikke Forbryder af Trang, men af Lyst. De vil selv forstaa, hvad der i dette Tilfælde vil være den fornuftigste Handlemaade af Dem.
Jeg haaber, De ikke tror, at denne Henvendelse er et nyt Fif. Men jeg skal dog gi Dem et Bevis paa, at jeg mener det alvorlig. Jeg vil i Nat lægge dette Brev ind paa Deres Værelse, medens De sover. Det skal gjøres stille og uden Larm af Indbrudsverktøi. Og jeg vil da komme Dem saa nær, at jeg kunde dræbe Dem ved blot at strække Haanden ud. Men jeg gjør det ikke. Tror De nu, det er Alvor? Forresten kjender De mig saa godt, at De ved, jeg aldrig spøger.
Hvis De opfylder min Anmodning, lover jeg, at De skal faa høre fra mig om et Aar, og jeg skal da fortælle Dem, hvorfor det var saa nødvendigt, at jeg maatte bli her i Kristiania endnu i to Dage og to Nætter.
