Side:Greven af Oslo.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Imidlertid blev Krag som døddrukken kjørt til Stationen, Konstablerne bar ham opover Møllergaden 19’s brede Trappe, „Ladden“ blev ogsaa baaret op, og saa lukkedes den store Dør i efter dem.

Opdagelseschefen opboldt sig netop i Hallen.

„Hvad er dette?“ spurgte han.

„Døddrukne! Kvalm i Gata,“ svarte Konstablerne og tog til Hjelmene.

Men da sprang pludselig den ene af de „Døddrukne“ op, spænstig og munter.

„Komedien er forbi,“ sa han.

Opdagelseschefen ryggede tilbage.

„Hvad ialverden! Dem Krag?“

„Ingen anden,“ svarte Detektiven, idet han rystede Støvet af sig og tog Parykken af. „Det gjaldt at slippe fra dem og samtidig dysse deres Mistanke i Søvn. Derfor kommer jeg paa denne Maade. Jeg har været i Løvens Hule,“ la han leende til.

Han gik med Opdagelseschefen ind i dennes Kontor.

Chefen var overordentlig spændt.

„Naa! Gode Udsigter?“ spurgte han.

„Ja,“ svarte Krag. „Nu har jeg alle Traadene i min Haand. Og i denne Nat skal det store Slag staa. Nu gjælder det at vinde alt eller tabe alt. Men vi har de bedste Kort paa Haanden. Og vi bruger ikke at spille dem slet heller!“