havt Brug for: Filologen og Oldkirkehistorikeren Axel Andersen; ham har Prof. Brandrud merkelig nok ikke nævnt. Det er en Taushed, som kanske er noksaa talende? Derimod nævner Professoren en dansk Forfatter, hvem jeg ikke har benyttet som Kilde; Hr. Brandruds Omtale af denne Mand er kirkelig, om ikke særlig kristelig; her har jeg kun at bekjende, at min Agtelse for Jørgen Gry i ikke ringe Grad overstiger den Agtelse, som jeg selvfølgelig pligtmæssig nærer overfor theologiske Professorer.
— Til Belysning af den theologiske Betragtnings- og Argumentationsmaade anføres sluttelig:
Som bekjendt (jfr. S. 149 i min Bog) strøg Luther i sin Bibeloversættelse det falske Bibelsted 1 Joh. 5: 7 om „de tre som vidne i Himlen“. (Brandrud nævner forresten ikke Luther her, men giver Viktor Rydberg hele Æren.) Det falske Bibelsted kom imidlertid ind igjen; og det pryder endnu vor Kirke bibel.
Nu er der, hører jeg, en tysk Theolog, som har opdaget, at Fabrikanten af 1 Joh. 5: 7 ikke hed Vigilius, men noget andet, og at han levede noget tidligere end bemeldte Vigilius. Dette kan jo for Specialister i Kirkehistorie være noksaa interessant. Men Prof.
