Pige blev. Madame H...... eiede, som Du erindrer, en Gaard i Kongens Gade, hvori vi holdt vore Dandseøvelser hos Hannemann; hun havde ogsaa Penge paa Rente, og hun var Bogholder i Brandkassen, hvorfor hun havde 400 Rd. aarlig. Der sagdes om hende, at hun var en meget duelig Bogholder, og at hun selv besørgede alle sine Forretninger. Hun havde fire Døttre, der vare meget agtværdige Fruentimmer; i den Tid, jeg nu vil tale om, vare de alle gifte, men ingen af dem boede i Christiania. Madame H...... havde ogsaa en Søn, der var hendes Afgud; hvad hans Forretning var, veed jeg ikke. Den gamle Bendeke døde, og Datteren blev gift med H......
Det maae have været i Aaret 1793 eller Aaret efter, jeg var endnu hos Moder i den lille Gaard, da hørte jeg en Sommeraften en stor Støi paa Gaden; jeg gik hen til Karnapvinduet og saae H......, der gik frem og tilbage og talte høit om Norges og især om Normændenes Fortrindligheg fremfor alle andre Folkeslag; han holdt denne Tale i den allerplatteste Dialect; der havde samlet sig mange Folk fra Gaden om ham, og jeg hørte ham sige: »Jeg skal vise jer, at jeg er en Normand og en frisk Normand au.« Tre eller fire Aar derefter vaagnede alle i vort Huss midt paa Natten af en stærk Ringen paa Porten, men da man lukkede op, var der ingen. Vort Huss laae kun i en liden Afstand fra Madame H......s, og om Morgenen fik vi vide det Rædselsfulde, der havde tildraget sig om Natten. H......s Kone havde bragt ham to Børn, og hun var atter sin nedkomst nær; han havde i den senere Tid ofte slaaet og mishandlet hende og Børnene, hvorfor hun med dem havde søgt og fundet Tilflugt hos hans Moder. En dag var H...... kommen derhen, havde bedet sin Kone og sin Moder om Tilgivelse og bedet om Tilladelse at tilbringe Aftenen hos dem. Moderen var strax villig til at tilgive ham, den stakkels Kone gjorde det samme. Efter H......s indstændige Bønner fik han Tilladelse til at blive der om Natten. Klokken to om Natten
