Gar’n, saa at dæ einø Husø rulla paa Aane ette di arø, saa dæ va Lite ell Inkji ho fæk bjærga taa di so va i Huso, aa langt æ dæ te are Gara der, saa at ingjin komø’n te Hjølp; men Fjøsø sto attø, so e før ha sagt. No ha ’kji e vøre der paa noko Aar; men dæ sejist, at dei so no bu der, ha bygt uppat Gar’n paa ein a’n Sta – e tru’r uppaa Moe, – aa den, so vil veta bærø Beskje, faar spørja se fere paa Stae.
De Afvigelser fra Optegnerens Skrivemaade, hvilke ere foretagne for at lette Læsningen, indskrænke sig i det Væsentlige til Følgende:
| o = og er | forandret | til aa | til Forskjel | fra | Pronomenet | o og Præp. o. |
| so = saa | do. do. | saa | do. | do. | do. | so = som. |
Dipftongen øy der er skrevet aay er forandret til øy f. Ex. høyrø for haayrø; nøygde for naaygde. Dipft. ei der er skrevet ai er forandret til ei f. Ex. et, eit, Stein, heilø, reistø o. s. v. for ai, ait, Stain, hailø, raistø. Ordene vørsto, varst, vørste, skrevet snart med snart uden s; kaama, kaamo, aavør, aavapaa ere forandrede til vart, vørto, vørte, koma, komo, ovør, ovapaa.
Den bestemte Arttkkel øn i Ordene paa g, k. b, p, v. f. Ex. Dukøn, Kungøn, er forandret til en, Duken, Kungen.
Betegnelse af det aabne e med æ er forandret til e f. Ex. terettis for terættis; ell for æl = end; rendø for rændø.
Betegnelse af g og sk foran de bløde Vokaler med j og bj er forandtet til gj og skj f. Ex gjera, gjek, Beskje, skjæntø for jera jek, Besje, sjænktø o. s. v.
