Frugt, der va, saa at Kungen hadde ingji Nytte taa di Lande, so va hass beste Land. Kungen skaffa mæ o tvau Hød’n so ’n skuldø blaasø i; ess ’n skuldø faa drepø dæ, saa skuldø ’n blaasø i dæ støstø Hødnø, so kallast Frydøraaps-Hødnø; men skuldø ’n ’kji vera gote aa drepø dæ einsømal, saa skuldø ’n blaasø i dæ minstø Hødnø, so kallast Nøraaps-Hødnø, saa skuldø ’n faa Hjølp. Trast ’n kom ovør Sjøn aa burt i dæ frugtbarø Landø, fæk ’n sjaa Vilsvinø, aa dæmæsaa vart ’n saa ræddø, aa saa skunda ’n se aa klauv up i eit Æppløtre. Vilsvinø fæk sjaa dæ aa kom rennandis aa vildø upi Treø ette o. Han prøvdø daa paa aa ristø ne Æple or Tree aat di, men dæ vilde fort upi Treø te o, aa daa ha dæ no drepe ’n maaveta. Daa dæ daa kom saalangt upi Tree, at ’n naaddø di mæ Svære sino, høgdø ’n te aat Huvue paa di, men han røk di ’kji meir ell lite i einø Øyra, saavitt at’n mærte di Blo. Trast vistø ’n inkji or taa, før dæ kom eit Vilsviin te. Ja no tænktø ’n no bli e vel drepin likøvæl; aa dæmæsaa bles ’n i Nøraaps-Hødnø. Men saasnart dæ Vilsvine kom te desse, so ’n hadde mært Blo, dæmæsaa bar dæ te aa høggast mæ dei – før saasnart dei faa Blohøggø paa ina ’n Vilsvina, saa era dei likøso Graabeinad’n, dei sluttø ’kji, før dei faa drepe inan daa, aa saa gjek dæ mæ desse mæ, – dei høgdist saalængji, at dei vørto saa trøyttø, at dei søvna. Aa trast denne, so sat upi Tree førnamdø dæ, saa rendø ’n ne or Tree aa høgdø Huvø taa dei bæi tvau. Trast saa bles ’n i Fryderaaps-Hødne – aa daa hadde Kungen alt gjort Anstalt te aa koma mæ Hjølp aat o – men saa snart Kungen førnamdø Frydøraap, saa vart’n glaø, aa reistø over Sjøn te o daa baade Kungen aa allø hass Høft. Aa daa førtældø ’n at ’n haddø vøre i storø Livsfaare, daa ’n bles Nøraap; men daa slo ’n saa stærst aat Huvue paa Viisvine mæ Klubbun sinnø, at o sprak. – Han haddø mæ Vele slegji o aat ’n Stein, faa ho haddø
