Detta vistø Raggøfølin, saasnart han vart spordø um dæ; men han sa dæ: Den mindstø spræglnttø Høna du seer ska du taka fat paa. Aa ja, Gut’n læst leitø innø fyst daa mæ; men saa gjikø’n aat Hønøhuse, aa saasnart’n tok i denne Høna, saa va o uppødagøle. Ja, enno vil e prøvø sa o, men finnø du me daa, saa lyt e bli mæ de. No skaftø Gjyggre o te eit Æple, aa la dæ iblandt møngø annor Æple, i eit Fat, naa sættø dæ ini eit Skaap. Dette førtaldø Raggøfølin Gute, men sa dæ: du ska leitø arøstane fystø, men saa ska du sjaa oksaa ini dæ Skaapø, saa æ førgyltø Dør paa, aa saa ska du ta fram da Fatø, so Æplo era i, aa rørø i dei mæ Hønd’n aa saasnart du daa kjæmø innaat desse Æple, saa bli høno uppødagøle. Aa ja, dæ vart plænt saa so Raggøfølin haddø sagt. Ja, enno vil e ’kji bli mæ de, sa o; men no ska du gjømø de tryaa Gønge, aa æ daa e gote finnø de attø alla tryaa Gøngid’n, saa bli e ’kji mæ de; men finnø e de inkji, saa ska e bli mæ. Aa ja, dæ vart daa bestemt saaleis i myljø dei. Gut’n gjek te Raggøføla, og spordø han kor’n skuldø gjera taa se? Aa e ska skapa de te eit Havrøkød’n, sa Raggøfølin, aa læggji de unde Tunga mi, der æ du sikkør paa at o ’kji leita sa ’n. Aa ja, ho leitø innø aa utø, men inkji fan: Ho maattø daa ropø, at ’n skuldø koma at lell. Han kom. Arø Gønge han skulde gjømø se, saa spørdø’n Raggøfølin: kor ska e no gjera taa me? Aa e ska skapa de te ein Spikar aa seta de i Hestøplagø mit, iblant hinø Spikaro, der finnø o de inkji. Aa ja, han gjordø saa. Hona leita, men ikji fan. Paa Sist’n maattø o ropø, at’n skuldø koma at lell. Trea Gønge, saa spordø’n se fere attø hjaa Raggøføla; aa han sa dæ: no ska e skapa de te eit Heskosaum aa trø de ini Hove mi, der finnø o de inkji. Aa ja, dæ vart saa. Hono leittø aldørsaa længji, aa ho spordo gamlø Gjyggre, um inkji ho vistø kor’n va? Nei; sa den gamlø Trølheksa, e veit inkji dæ; men du ska seta ei annor Prøvø
