sto Kjæmpa. Gut’n to Hat’n i vingstrø Hønde, aa Sværø i høgrø Hønde, aa saa ba’n Kjæmpa, um Førløv te aa gaa ind. Nei, sa Kjæmpa, neer du æ saa dristøgø, aa koma hit, saa ska du døi paa Stae, aa mædisama reistø’n se up, aa tok Sværø sit aa vildø høggø’n ihæl; men Gut’n tok sit Svær, aa vinka imot o, aa trast dat’n dauø ne. No banka’n paa Døre, aa trast, saa kom dæ ei taa Tærno hennø aa let up, aa daa ho fæk sjaa’n, saa kjændo o ’n paa Tima, aa daa vart o saa glaø, aa telikømæ saa vart o saa førøndra kost’n va komin dit. Men neer no detta . Stortrøllø faaer veta, at du æ komin, saa slær’n de ihæl sa o ve’n. Ja, e æ ’kji bangin før di e sa’n. Aa mædisama vart dæ slikø fælø Duur paa Sløtte: dæ spordis, at denne Storkjæmpa va drepin, aa saa kom denne mæ sjau Huvu, aa vildø ind te Prinsessun, men mædisama’n kom i Dør’n, saa vinka Gut’n imot o mæ Svære sino, aa saa dat’n dauø paa Gølvø. Men saa kom Stortrøllø mæ nio Huvu, mæ eit Svær i kor Hønd, aa vildø trængji se ind te Kungsdøtte’n, aa faa drepe denne Fyrn; men han gav o ein Vink mæ Svære sino, aa trast va ’n dauø. No rymde dei taa Sløtte, baadø Gjyggre aa alle, so høirdø hennø te, aa denne Gut’n, so no vart anseddø so ein Kunge, han tok Kungsdøtte, aa sættø o i Fangø sit, aa kystø aa klappa o; aa hona va saa glaø, at o aldør hadde vøre saa glaø alt o haddø vore te. No gjordø dei alle dei Anstalta, so kunna tænkjas te eit Gulbryllaup. Fyst samla dei tesamøn alle dei gamlø Greiva aa Barona, aa Slektnoko, før aa faa se eit ansele Høf. Sia utrusta ’n eit ovørmaatøle stort aa prægtigt Skjep, so va saa gulbesleji baadø utapaa aa innai, so skuldø risø ette Førældro hass, aa bringø dei te o. Sjølve bøo dei innan um Førlatils, før dæ, dei likøso haddø skusfa inan paa’n Maate. – Denti Førældro hass komo aa nærma se Gulsløttø, daa iførdø dei se bæi kungøle Dragt, aa reistø ut mæ heilø sit Høf, aa fullø Musik
