Hat’n haddø den Egenskap, at den, so fæk sæt han paa se, saa va’n hyldø;[1] aa Støvlad’n hadde den Jære i se, at den, so fæk dei paa se, han kunna stigø femta franska Mile i kort Stæg; aa Svære hadde dæ ve se, at den, so hadde dæ i Hend’n aa vinka mæ di imot ein A’n, saa laagø’n dauø trast. Detta førtældø dei Gute, taa’n sa dæ han: dæ æ ’kji noko aa trættø um sligt Fantri; men daa’n fækk høirø kost dæ hadde se mæ di, dei trættø um, daa tænktø’n ve se sjøl: Dæssa Tingid’n faar e sjaa aa faa fat i, dei kunna vist koma me te storø Nyttø. Han dro se innaat dei, aa fæk fat i Hat’n aa sætte han paa se, aa trast, va’n hyldø, aa dæmæso to’n Støvlad’n aa Sværø, dæ prøvdø’n paa Stae; han vinka mæ di imot desse tryaa, so trættø, aa trast saa vøro dei daue. No pakka’n dette ihop i’n Tul aa bar dæ mæ se. Da Bustønykklaø kom dit, so han skuldø gaa ind, saa standsø dæ, aa trilla tebakørs. No gjekø’n ind, aa hælsa Gukvæl Moer i Huse! Gusing de sa o. Ko æ du før ein? sa o. Aa e gaar aa leita ette Gulsløttø i Have, sa’n. E ska helsø de ifra Syste dinnø, so raar over Fugladn i Lukt’n, e laag der i Rat, aa hjaa hinnø Syste dinnø so raar over Fiskad’n i Have, laag e i Gjaarnat; men dei kunna inkji seia me kor Gulsløttø i Have æ; men no sa o dæ, denne Systa di, so e va hjaa sist, at e skuldø gaa te de; ho sa dæ, at du har Væstavind’n te Man, kansji han kan veta dæ. Aa ja du faaer faa Huus temørgos, sa o; han kjæmø at inat, saa ska e spørja’n um ’n veit dæ. Aa Mørgon fæk Gut’n okso tala ve’n. Han spørdø’n daa, um’n vistø kor Gulsløttø i Have æ. Jau, sa Væstavind’n, e va der i Gjaar aa turka Klæo, aa idag ska e dit oksaa. Aa kjærø, la me faa følgji de! sa Gut’n. Aa du fylgjø ’kji me langt du, sa Væstavind’n, før e flygø saa fort, so ein Fugel e, sa’n. Jau, sa Gut’n, neer e tækø paa me eit Par Støvla e har, saa stigø e femta franska Mile i kort
- ↑ usynlig.
