áhugulítill, adj. utilbøielig til at indlade
sig paa store, vanskelige eller vovelige Ting. Fm. IV, 77.
áhugamaðr, m. Person, der gjerne tænker paa, stunder efter, og indlader sig paa store Ting; á. mikill (= áhugamikill maðr) Bp. I, 6868.
áhugamikill, adj. tilbøjelig til at give sig af med store og vanskelige Foretagender. Fm. VIII, 266.
áhugasamr, adj. tankefuld, bekymret; var Laurentio þá áhugasamt, var hann mundi niðr koma Bp. I, 82634.
áhugastórr, adj. = áhugamikill, H. Iv. 24516.
áhugi, m. 1) hvad en har i Sinde. Fm. VI, 33; Heilag. I, 5045, Hom. 1036; e-m er e-t í áhuga ɔ: en har noget i Sinde, Heið. 27. 2) Mod, Dristighed til at tænke paa og vove noget stort, Fm. VI, 151; Nj. 90; mikil áhugi mods. lítilmennska OH. 3235. 3) = áhyggja 2. Flat. I, 3804: fær honum mikils áhuga, hvat — Klm. 54213.
áhúsan, f. Bebyggelse; áhúsan tufta klaustrsins DN. X. 388.
áhyggja, f. 1) at man har sine Tanker alvorligen henvendt paa noget. Kgs. 81; Stat. 229. 2) Omsorg; bera áhyggju fyrir e-m ɔ: sørge, bære Omsorg for en Heilag. I. 8513. 3) Bekymring. Flat. 8122; OH. 19710; fá, bera áhyggju ɔ: blive, være bekymret. OHm. 42; Fm. V, 195; e-m fær áhyggju ɔ: en bliver bekymret, Fm. IV, 181; þessir hafa öngva áhyggju fœzlu né klæðnaðar Heilag. II, 3 (Matth. 6. 25). 4) Fortrædelighed, som volder Bekymring; hinar ýtri áhyggjur: lat. externae molestiae Hom. 213.
áhyggjast, v. r. (að) bekymre sig, bære Omsorg for noget (um e-t). Stj. 4439; Pr. 307; Heilag. I, 7916. II, 57311; ogsaa áhyggjast e-t d. s. Heilag. I, 775; áhyggjast vel lifa Heilag. I, 769 fg.
áhyggjufenginn, adj. bekymret. Mar. 24320.
áhyggjufullr, adj. bekymret. Stj. 444; Heilag. I, 825.
áhyggjumikill, adj. meget bekymret; upers. e-m er áhyggjumikit ɔ: en er meget bekymret. Bp. I, 32816.
áhyggjusamliga, adv. med alvorsfuldt Sind. Flat. I, 11831; Sturl. I, 26235.
áhyggjusamr, adj. af bekymringsfuldt Udseende. Sturl. I, 30933.
áhyggjusamr, adj. 1) bekymret, tankefuld. Hom. 274; Heilag. II, 20116; Sturl. II, 205. 2) omhyggelig for eller i at gjøre noget, med Inf. Leif 15830; áhyggjusamt er þér ɔ: du er bekymret. Leif 15410.
áhyggjusvipr, m. bekymret, tankefuldt Udseende. Fm. VI, 239. VIII, 30.
áhöfn, f. l) Ladning som indeholdes i et Fartøj. Fld. II, 511. 2) Gods, som den der har taget far paa et Fartøj, fører med sig ombord. Fm. V, 235; Byl. 9. 1. 12. 23.
áhögg, n. Nedslagtning af Hunfaar (ær). Sturl. I, 537.
ai, interj. = ay. Sinfjötlalok.
ái, m. Oldefader (jvf. edda). Ríg. 33; SE. I, 534.
áifangi, m. = áivangr, áfangr. Flat. II, 3407; Sturl. I, 3608; Heilag. I, 385328; taka áifanga e-n stað Sturl. II, 527.
áifangr, m. d. s. Grg. I, 16017; Grág. 2473. 32116.
áifóðr, n. Hvilefoder. Stj. 214.
áivangr, m. hvileplads, hvor man lader sine Heste hvile eller fodrer dem (jvf. æja), = áifangr, áfangr, som ere forvanskede Former. DN. I, 545. En anden Form ævangr forekommer i mange norske Stedsnavne: Kalfsk. 75 a; EJb. 179 og Ævang i Hofs Sogn paa Þótn, af hvilke de 2 sidstnævnte nok høre til de St. Olaf helligede, og til Benyttelse for hans Pilegrime udlagte, Hvilepladse, se Rb. 8. 67.
aka, v. (ek, ók, ekinn). 1) bevæge, flytte fra et Sted til et andet, m. Dat. ók hann af sér fjötrinum Fld. II, 537; ekr Oddr sér þar at er — Fld. II, 3373; G. ókst undan agugr (ɔ: öfugr) upp í pallinum DN. I, 35927; gengust á ok börðust með sveitir sínar ok ókust út fyrir Þrælaberg Fm. VIII, 2781; aka seglum ɔ: brase (jvf. aktaumar); Fm. VII, 94; VIII, 131; Byl. 9. 18; akast í tauma, se under taumr. 2) kjøre, ved Kjørsel føre frem eller afsted, m. Dat. ók skarni á hóla Nj. 44; ók heyjum sínum á yxnum Fbr. 43; jvf. Eb. 30; m. Akk. ók saman heyit, töðu sína Heið. III; Landsl. 2. 10; jvf. Eb. 30; ekr fé sítt til skógar Gísl. 121 (jvf. 36) a. hús Grág. 4488; aka vist ok drykk Fm. X, 186; yxn þeir er Þórolfr var ekinn á Eb. 34; jvf. Heið. 193 Fbr. 43; Heilag. I, 61820. Som Dyret eller Kjøreredskabet, efter hvad anførte Exempler vise, kan tilføjes ved Hjelp af Præp. á eller í, findes aka ogsaa forbundet med disse i Dat. saasom: aka þrennum eykjum Eb. 30; lítlu síðarr er þann sama veg fram ekit mörgum yxnum fyrir stórum vögnum Heilag. II, 1381; gótt er heilum vagni heim at aka Alex. 61 (jvf. sýndist heldr heilsuligt heim at aka Heilag. II, 486m); aka vögnum á víxl OH. 20; ved hvilke Exempler
