dan skarphed, «at de ligesom kunde se blodet cirkulere i de ubetydeligste steder af pandekterne eller Gajus», men som aldrig spurgte efter de vundne resultaters legislatoriske almenværd. Han krævede, at den romanistiske retsvidenskab ogsaa skulde betragte sit stof paa større frastand for at sætte sig istand til at øve kritik paa det og skabe betingelserne for en fremtidig udvikling af retten udover det af de romerske jurister skabte grundlag. «Gjennem den romerske ret, men ud over den», var det bevingede ord, hvori han her gav sit standpunkt udtryk, og som blev løsenet for hele den nyere romanistiske videnskab. Og i angivelsen af dette løsen ligger den anden store hovedfortjeneste ved hans «Geist». Da dette værk selv imidlertid, som allerede bemærket, ikke naaede ned til den periode i den romerske ret, hvor netop de for efterverdenen betydningsfulde retselementer fik sin tilblivelse og udvikling, blev det ikke fornemmelig i dette værk, Ihering fik anledning til at gjennemføre sit program ved behandlingen af de enkelte retsinstituter. Dette satte han imidlertid som opgave for det af ham sammen med germanisten Gerber i 1857 grundede berømte tidsskrift «Jahrbücher für die Dogmatik des heutigen römischen und deutschen Privatrechts», i hvilket de allerfleste af Iherings afhandlinger over enkelte romanistiske emner har seet lyset[1].
- ↑ De fleste af disse afhandlinger er ogsaa samlede i et eget værk: Gesammelte Aufsätze, 3dje bd. (1881–6). De berømteste af dem er: Uebertragung der Reivindicatio auf Nichteigenthümer (Cession derselben, reivindicatio utilis, Connossement). Mitwirkung für fremde Rechtsgeschäfte (1857–58). Beiträge zur Lehre von der Gefahr beim Kaufcontract (1859 og 1861). Culpa in contrahendo oder Schadenersatz bei nichtigen oder nicht zur Perfection gelangten Verträgen (1861). Zur Lehre von den Beschränkungen des Grundeigenthümers im Interesse der Nachbarn (1863) Beiträge zur Lehre vom Besitz I. Ueber den Grund des Besitzesschutzes (1868); til hans særskilt udgivne sidste større afhandling, der paa en maade udgjør fortsættelsen af disse bidrag, Der Besitzwille, kommer jeg senere tilbage; en kort oversigt over den hele besiddelseslære har I. i 1890 givet i artikelen «Besitz» i Handwörterbuch der Staatswissenschaften (udgivet af Conrad m. fl.). Die Reflexwirkungen oder die Rückwirkung rechtlicher Thatsachen (1870). Passive Wirkungen der Rechte, ein Beitrag zur Theorie des Rechts (1871). Gutachten, betreffend die Gaubarhn (1880, indeholder navnlig et be-
