værk befulgte historiske metode er bleven banebrydende ikke blot for den romanistiske retshistoriske forskning, men for den moderne retshistorie i det hele[1].
For Ihering var imidlertid ikke hovedopgaven med hans værk at belyse den romerske retshistorie som et særeget nationalromersk produkt. Han har selv i en af fortalerne til de senere oplag oplyst, at han oprindelig havde givet værkets titel tillægget: «Et bidrag til rettens naturlære», men at han strøg dette for ikke at gjøre titlen mere udfordrende end den allerede var, men som han udtrykkelig beder læseren underforstaa. For Ihering havde den romerske ret ikke fortrinsvis sin betydning deri, at den var et nationalt produkt af en af verdens mærkeligste nationer, men deri, at romerne havde bragt til udfoldelse og praktisk gyldighed tanken om rettens universalitet og derigjennem omdannet sin ret til et almengyldigt kulturelement, der kunde optages og tilgodegjøres ogsaa af andre folk og andre tidsaldre. Ihering traadte i opposition til den historiske skoles ensidige betoning af rettens nationale karakter og pegte med føie paa, at man fra dette synspunkt aldrig vilde kunne forklare et saadant fænomen som den romerske rets sædvanemæssige optagelse som gjældende ret i Tyskland. Men naar den romerske rets betydning for nutiden saaledes maa sees i dens egen kulturelle gehalt, kan forskningen ligeoverfor den ikke slaa sig til ro med undersøgelsen af, hvad den positivt bestemmer, men maa ogsaa spørge, hvorfor? Kun derved kan slaggerne sondres fra guldet, de nationale – de forbigaaende og partikulære – særegenheder fra de blivende kulturelementer. Ihering traadte derfor ogsaa i opposition til ensidigheden i den herskende «positivisme» i den tyske romanistiske retsdogmatik, der ansaa sin opgave udtømt i en grundig udforskning af kildernes positive indhold, og som vistnok – for at bruge Iherings eget billede – havde udviklet de luper og mikroskoper, hvormed de betragtede disse kilder, til en saa-
- ↑ Se den aandfulde fremstilling af den moderne retshistorie af E. Hertzberg i 4de og 5te aargang af Tidsskr. f. retsv.
