udstrækning som nutidens hypotheklovgivninger være komne til erkjendelse af, at de ved at bestemme pant paa den nævnte maade havde fremhævet som begrebsvæsentlig en mere akcidentel side ved panteretten. For et enkelt forhold, nemlig consolidatio (panthaverens erhvervelse af pantet), har de, som bekjendt, virkelig gjort dette skridt[1] og derved ogsaa leveret beviset for rigtigheden af den her udtalte antagelse. – Forholder det sig da ikke paa samme maade med den romerske opfatning af begrebet obligation som et forhold mellem bestemte personer? Foreligger ikke ogsaa her en mangelfuld induktion, som de romerske jurister selv – uden forandring ved lov eller sædvane – kunde have berigtiget, hvis retslivets former havde givet dem nogen foranledning dertil? Jeg tør ikke give et ubetinget bekræftende svar herpaa. Men selv om man vil antage, at deres opfatning her havde en dybere rod i visse nationale forestillinger eller lignende, berører da dette obligationens forhold til dens subjekter selve begrebets indre struktur og væsen saaledes, at de romerske juristers undersøgelser heraf har tabt noget af sin betydning for den moderne ret? Ihering[2] selv vil være den sidste til at besvare dette spørgsmaal bekræftende[3]. Saaledes mener jeg da, at jo dybere man trænger ind i retsbegreberne, desto mere vil de vise en kjærne af universel betydning. Begreber som eiendom, pant, obligation o. s. v. kan vel i henseende til enkelte sider skifte karakter, men det, der udgjør det essentielle ved begreberne, vil vistnok til alle tider egne sig til at samle en vis kreds af retslige fænomener. Selve retsalfabetet vil, for at tale i Iherings stil, kunne bruges ligeoverfor enhver retsforfatning.
Endnu mere vil imidlertid den retsvidenskabelige forsknings
- ↑ Jfr. fr. 30 § 1 D. 44. 2, c. 1 C. 8. 19.
- ↑ Se Geist, II–2 p. 348.
- ↑ Den, der vil overbevise sig om, hvorlidet i virkeligheden selve kjærnespørgsmaalene her er berørt af de forandrede forhold, vil kunne gjøre dette ved at læse Gustav Hartmanns skrift: Die Obligation, Untersuchungen über ihren Zweck und Bau (1875), – undersøgelser, der hviler paa romerretsligt grundlag, men besidder fuldstændig universel gyldighed.
