passede ikke efter Mormonbogens Mønster), og i Aaret 1833 fuldender han dette Arbeide, samt begynder som ægte Religionsstifter at revidere det gamle Testamente; i Juni samme Aar modtager han Aabenbaring med Hensyn til Dimensionerne paa det Tempel, som „Herren“ vilde de „hellige“ skulde bygge i Kirtland.
Der er en Udvikling i Ondskaben, naar man er i Løgnerens Tjeneste, og vi maa forbauses over den skrekkelige Frækhed, hvormed den falske Profet optræder dristigere for hvert Aar. Men skjønt Herren stundom tillader Ondskabens og Løgnens forførende Magter at føre deres frygtelige Spil til Straf for Folkenes Forvendthed og Gjenstridighed, hans Arm er dog ikke forkortet. Levende mindes vi her, hvad der staar saa alvorsfuldt hos Jerm. 14, 14—15: „Og Herren sagde til mig: Løgn profetere Profeterne i mit Navn; jeg har ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling og ikke talet til dem; løgnagtigt Syn og Sandsigeri og Forfængelighed og sit Hjertes Svig profetere de Eder. Derfor, saa siger Herren om de Profeter, som profetere i mit Navn, uden at jeg har sendt dem, og som sige: Sværd og Hunger stal der ikke komme i dette Land: Ved Sværd og ved Hunger stulle de udryddes, disse Profeter.“
