laa i Skrinet, og at de kun kunde leses ved Hjelp af nogle underfulde Stenbriller, „Urim og Thummim“, der fulgte med Pladerne.
Josef Smith sagde, at Pladerne var indgraverede med Hieroglypher, som han alene havde Magten til at læse med Brillerne. Et lidet Kammer i hans Hus blev gjort til Oversættelsesværelse, idet Smith stod i et Hjørne af Værelset bag et Forheng, som beskyttede ham for hans Skrivers, Oliver Cowdrey’s, Nysgjerrighed. I Vinteren 1827—28 gik Oversettelsesarbeidet for sig, men Verden maatte vente paa det nye Evangeliums Trykning, da Smith og alle hans Hjelpere manglede Penge. Smith vidste dog Udvei. I hans Nabostad boede en rig Bonde ved Navn Martin Harris, og til ham henvendte Profeten sig med følgende Tale: „Herren har befalet mig at bede den første Mand, jeg møder, om 500 Dollars for at hjælpe mig til at udføre Herrens Værk og oversætte Guldbibelen.“ Martin Harris, som havde passeret Graderne, idet han vekselvis havde veret Kveker, Universalist, Presbyterianer, Baptist m. m. gik ind paa Forlangendet, fordi han, som han senere tilstod, havde Haab om at slåa Penge. Bogen udkom første Gang i 1830. Perioden fra 1823—30 kan kaldes Profetens Forberedelsestid. Under Oversættelsesarbeidet paastod Smith og Oliver Cowdrey, at de kom til en Del af Fortæl-
