Jespersen en Glæde, naar de kunde. Og der blev gjensidig Glæde over Gjensynet og stor Hjertelighed og ny Forsyning med Kaffe.
„Og saa mange Blonster der havde været — man kunde neppe tro det muligt midt i Mars at faa samnen saa mange Blonster; men saa var der nu ikke en Blomtterpotte i hele Byen, som ikke var plyndret til Ære for Madam Lindegaard. Madam Damsgaard havde sendt et Overflodighedshorn af Paparbeide, og Madan Olavessen et Kors af Tyttebærlyng med smaa hvide Blomster af Papir, der lignede Mvrtheblomster. Og Renja Stormfeldt havde gjort en Krans af Ener og alle de gamle Balblomterne, som ikke mere kunde opfriskes: for hun bavde nu været Deninde efter Tur med alle de otte Døtre og altid — ogsaa efter Tur — havt et stille Haab med Henyn til de otte Svigersønner. Fra Ritmesteren paa Belso og fra Tveter var der Kranse med Sommerfugle paa, Sølv-Sommerfugle, som stod paa tynde Stilke og vippede frem og tilbage over Blomsterne, som om de var levende — ja, tænk, om bare Madam Lindegaard kunde have seet det selv, hvor hun vilde have glædet sig over Stasen.
Men da de kom ned af Trappen med Kisten, gled en af Svigersønnerne — for der var Svuld i Trappen, og de havde nær ramlet allesammen.“
Ja, Svigermvdre kan være farlige efter Døden ogsaa. Men paa den Tanke kom bverken Mor Eskildsen eller Mor Nutten, — de var Svigermvdre felv, de.
