lig Bedrift, der nærede sin Mand, som Roveri fremdeles er det i Bulgarien og andre fremskredne Balkanlande.
Fra sit Sæde paa anden Plads har han faart Øie paa, at der staar noget at læse over Teppet, og det maa han have Rede paa. Han er paa sine gamle Dage blevet en belæst Mand. Han havde i sin Tid holdt „Statsborgeren“. N abonnerede han paa Morgenbladet sammen med Reiersen, Toldbetjent Sørensen og Seilmager Brandt. Han havde læst op igjen og op igjen Ove Mallings „Store og gode Handlinger“ og „Gjest Baardsens Levnetsløb“, saa han kjendte dem fra Perm til Perm.
Han steg op fra sin Plads for at faa et bedre
Overblif — „et videre Syn“ vilde en moderne Forfatter
forhaabentlig kalde det. „Videre Syn“ er et heldigt Udtryk.
Jeg skal merke mig det. Det ser saa overlegent ud —
omtrent som om man stod paa Toppen ar Gausta eller
Galdhøpiggen.
(Her slutter Forfatterens Manuskript. Di omstaaende Illustrationerne mangler Text.)
