Hvor der er Tale om ligefrem haandgribelig Magt, bør ingen Nation frygte sin Ligemand, ligesom ingen rask Gut er ræd sin Jævngamle. Og desuden er der Gutter, som ikke er ræd for et Tag med Aarsklassen over, og disse Gutter ere roste og vel ligte af alle.
Men saa husker vi vist ogsaa nogle smaa Blærer, der vilde give sig Mine af at have tre Alen mellem Øinene, og som altid løb de store Gutter mellem Benene og indbildte sig, de vare med i Kampen.
Saaledes og ikke anderledes ser en liden Nation ud, som ved kunstige Midler vil give sig Mine af at staa Maal med Tidens Stormagter. Kun er der for det første den Forskjel, at der mellem den stærkeste Prygl i Skolen og den minste Purk i Forberedelsesklassen ikke er saa stor Afstand i Kraft som mellem en af Tidens rustede Stormagter og vor Krigs-Evne,
