gjerning stod ganske fast, at om hver eneste Mand i Landet forspildte sit Liv med at øve sig i Vaabenbrug og om hver eneste Skilling i Landet blev sat i Krudt og Krig og Befæstning, saa mægtede Norge alligevel ikke at forsvare sig i 24 Timer imod en Stormagt, der satte fuld Kraft paa Angrebet.
Dersom Folket i sin Helhed saa de vage Forhaabninger og Fremtidsbilleder paa Baggrund af denne uomtvistelige Sandhed, vilde de blive til Latter og Forargelse, som nu laver sig Angrebet efter Fantasien, opstiller vore Kanoner, tænker og handler for Fienden, indtil han pludselig faar vor Kraft at føle.
Det er langtfra nogen Spøg, men det ramme Alvor, at man for en Del af Forsvarspengene burde danne et Reisefond og tvinge et Følge af de ivrigste Forsvarsmænd og Kvinder til i 3 Uger at se bare Soldater og Krigsstel i Tyskland, gaa fra Parade til Tøihus, tvinges til at tælle og skrive op Priser, regne ud og tælle videre, Millionernes Millioner i Fæstninger, i Skibe, i Forraad, i Klæder, Mad, Krudt og Staal, i Menneskers Kraft og Omtanke, i Samvirken og Organisation, et helt stort Folks samlede Maal
