Derimod er det et vigtigt Argument mod saadan Udvidelse, at den Storthinget tillagte controllerende og reviderende Myndighed i alle øvrige Tilfælde uomtvisteligen er indskrænket til de nærmest foregaaende 3 Aar. Grundloven forudsætter dette tydeligen, og kunde heller ikke andet naar idelige Conflikter skulde undgaaes. Man har derfor altid erkjendt at Bevilgningsretten indskrænkede sig til de 3 paafølgende Skatteaar, at Grundlovens 75de § Litr. g blot gjælder de Forbund og Tractater, der ere indgaaede med fremmede Magter inden Storthinget samledes, og at den Revisionsret, Litr. i hjemler, ikke vedkommer de midlertidige Pensioner, der ere bevilgede af Kongen efter bemeldte Tid.
Der er ingen Grund til at anvende en anden Maalestok paa Rettigheden efter Litr. f. Retssikkerheden vilde jo i mangfoldige af de vigtigste Tilfælde blive forstyrret, Rigets Forhold til andre Stater i Utide blive offentliggjort, dersom der ikke gaves en lovbestemt Grændse for de 2 paahinanden følgende Storthings Virksomhed, og denne Grændse afstikkes ved Repræsentationens Sammentræden. Grundloven, der antager at Thinget kan udføre sit Hverv i 3 Maaneder, er saaledes ogsaa gaaen ud fra den Forudsætning at det strax sætter sig i Virksomhed for at opfylde sine Pligten at det altsaa strax forlanger sig forelagt Statsraadets Protokoller; men der er ingen Anledning til at statuere, at man kunde vedblive med saadant Forlangende efterhaanden som der faldt kongelige Resolutioner eller foretoges Regjeringshandlinger medens Storthinget var samlet. Hensigten sees tydeligen at være at forvisse sig om den exekutive Magt i Mellemtiden mellem begge Storthing har handlet grundlovmæssigen og overeensstemmende med Rigets sande Tarv; uden for denne kan man ikke gaae. Det er desuden en aabenbar Misforstaaelse, fremavlet ved de Flestes Mangel paa Evne til at betragte sit offentlige Kald som Repræsentant fra det nødvendige ophøiede Standpunkt, naar man troer at kunne opfylde Grundlovens Mening og Villie ved at rive en enkelt
