nogen Oversættelse og maa derfor være oversat direkte fra Originalen.[1]
Herredagsdom af 7de Juli 1599, Bergen (de samme og Paal Heliessøn), citerer, at „N0rgis Loug formelder, adt huis godtz som saa bliffuer giffuit bort och kommer i wdarffue, skal ingenn fynn aaefalde, menn komme rette Odels folch till Løsenn“[2] = Landsl. VI, 7: Oðalsiarðer þær allar er konor erfa eptir born sin eða konum er gefit i tilgiøf eða aflaga gengr vndan monnum, þar skal alldri fynska a falla meðan skilrik vitni eru til, þa ma sa oðalsmaðr er boði er nester brigð hefia oc søkia til lausnar.
Herredagsdom af 13de Juli 1500, Bergen (de samme), siger: Tha randsagede wij der om Gulathings Loug wdi thett første och ellefte som clarligen indeholder, adt den som kand giørre sinn iords Aabud, Tha hiembler thet hans Thokou, mens hans Landschyld hiembler hans høe och korn, och aldt anden hans louglige brug paa samme Jord, effter som i theris forordt waar kommitt, och Landschylden adt schulle werre betallit for Sommer Maalit, och huilcken som sidder paa wtagenn Jord, da aager Landdrotten hans høe och korn[3] = Landsleiebolken Cap. 1: Abuð iarðar heimilar tekiu en landskylld heimilar loð oc allan auerka þann er i kaup þeira kom. Lykt skal landskylld vera firir sumarmal; og Cap. 11: Huerveitna þar seim maðr sitr a otekinni iorðu þa a landzdrottenn loð alla.
Fra Throndhjem har vi ikke mange Domme bevarede fra Sluten af 16de Aarhundrede: efter de faa, hvor Loven citeres, tør det dog ansees for sikkert, at i Aarene om 1575–77 brugtes Originalen og Oversættelsen om hverandre. Vi finde saaledes, at Lagrettesmænd paa Throndhjems Raadstue i Juli 1574 dømme, at da Rolf paa Liunge og hans Tilhængere ikke „ville vdgiøre krigsfolck som andre kong. vndersotter att affuerge Rigenns fiender med, haffue de saa affsagtt for Rette att fornne Rolff paa Liunge
