al den norske Ret, som Indbyggere af Færøerne – saavel Hirdmænd som Prester, Bønder og Handelsmænd – kunde faa Brug for. – Med Midten af 14de Aarhundrede stansede ogsaa Samlingslysten, man indskrev i ældre Bøger hvad man havde Brug for; kun én Undtagelse findes i A. M. 61 qv., der dog ikke indeholder mere end Gulathingsloven og Byloven.
De mange haandskrevne Lov-Oversættelser fra 16de Aarhundrede har hidtil aldrig været gjennemgaaede med den Plan for Øie at gruppere dem. Dette er hvad jeg har gjort i Sommer ved at undersøge alle mig tilgjængelige Exemplarer i Kjøbenhavn, Lund, Linköping, Stockholm, Upsala, Christiania, Bergen og Throndhjem. Det viste sig da snart, at den store Mængde Haandskrifter var at henføre til ganske faa og meget forskjellige Arter. Denne Gruppering har jeg foretaget og vil altsaa i det følgende gjengive mine Resultater og paavise de forskjellige Oversættelsers Betydning.
Den almindeligste Oversættelse af Landsloven er bevaret i mindst 75 Exemplarer, men i to Recensioner: den ældre har beholdt Kong Magnus’s oprindelige Fortale, den yngre har udeladt denne, men optager istedenfor Fortalen en ny Fortale, Uddrag af den jydske Lovs Fortale; enkelte Exemplarer af den 2den Recension har dog beholdt begge Fortaler.
Af den ældre Recension er kun to Exemplarer bevarede:
Lund I fol. 10 b. Norriges Lov, indrettet for N: ting, skrevet mellem 1578 og 1588. [Eier: S. Simonsen i Christiania 1681].
Deichm. 29 qv. „Den norske Lag som Kong Magnus gaf Norgis menige Indbøgere Anno 1274“, skrevet c. 1550–60 (appliceret paa Eidsivathing).
Den yngre Recension kjendes i følgende Exemplarer.
Kbh. kgl. Bibl gl. Saml. 3263 qv., skrevet c. 1550. [Eier: Jacob Matsøn Prestøe, Slotsskriver og Kapellan paa Bergenhus, † c.
