og overførte paa sin Haakon hvad der gjaldt Haakon V. Men rigtigere er det vistnok at formode, at den samme Forvexling er skeet ogsaa med Mariakirkens Helgen: man har ladet de to ansete og berømmelige Konger af samme Navn flyde sammen i én Idékreds og paa ham overført Helgennavnet; denne Helgen har da laant „Aartidehold“ (16 Dec.) fra Haakon Haakonssøn, men Hvilested (Mariakirken) fra Haakon Magnussøn. Det kan nemlig ikke nægtes, at ogsaa Folkevisen om den „hellige Haakon“ forudsætter en saadan Sammenblanding: ogsaa her minder Skotlandstoget om Haakon Haakonssøn, men Kongens Død og Begravelse om Haakon Magnussøn. Det bliver saaledes vistnok det retteste at betragte Dyrkelsen af den hellige Haakon i Oslo og visen om ham som to omtrent samtidige Ytringer af den samme Tendens: man kjendte i Begyndelsen af 16de Aarhundrede kun dunkelt en ældre Konge af Navnet „Haakon“, en kraftig Konge og Lovgiver, som omtaltes i ældre Lovbøger, og om hans Hvilested i Oslo udviklede sig en Dyrkelse, der ogsaa optog i sig Elementer fra en endnu ældre Haakon.
