Ofte kunde et Drab foranlediges af endnu mindre
Aarsager. Paa Gaarden Gauper i Lom stod der en Dag
i 1650 to Bønder og drog Hø op i et Staldtræv. Medens
de holdt paa hermed, kom den ene til at se over
Bæverelven til sin egen Gaard og fik der se nogle Grise
oppe i en Næpekvæe. Han begyndte da at bande sin egen
Hustru, der var den anden Bondes Søster, fordi hun var
saa daarlig til at passe paa, medens han var borte; Svogeren
og nogle tilstedeværende Kvinder bade ham lade
dette være, men uden at faa andet Svar, end at de kunde
fare Djævelen i Vold allesammen. Saaledes tog det ene
Ord det andet, indtil de to kom op at slaas, og under
Slagsmaalet faldt ned af Trappen, hvorved den ene slog
sig ihjæl.
Undertiden kunde det ende nok saa fredelig saaledes som følgende Exempel fra Hallingdalen viser. Den niende Februar 1653 holdtes Sagething for Næs, hvor Peder Ellefssøn mødte som tiltalt „for Hus- og Hjemfred, Vold og Overlast, gjort Sivor Devegge i hans eget Hus om Nattetide, der foreskrevne Sivor laa i sin Seng nøgen og blot.“ Dagen efter Nytaarsdag havde et Par Bønder været paa Devegge; den ene af dem ved Navn Olaf Svendssøn laa paa Bordet, og den anden, Herbrand Vilhelmssøn, i en Seng. Med Et, som de skulde til at sove, hørte de Peder banke paa Døren, hvorfor Herbrand gik hen og lukkede op for ham. Peder var sint og spurgte om, hvorfor Djævelen de ikke lukkede op, da de kunde vide, at det var Folk, som vilde ind. Sivor Devegges vesle Søn, Guthorm, som stod oppe paa Bænken og tittede ud af Vinduet, sagde, da han hørte, hvordan Peder tog i Vej „Band ikke! det er nok, Broder din Asle bander.“ Peder brydde sig ikke om Guttens Ord, men gik hen til Herbrand og spurgte, om han havde noget Tobak at give ham. „Nej,“ svarede Herbrand. Saa gik Peder frem paa Gulvet,
