Oldtidens Sagaliteratur har kastet et rigt Lys over det norske Folks daglige Husliv i de Aarhundreder, som gik nærmest foran og nærmest efter Kristendommens Indførelse, og det her af Videnskaben vundne Udbytte er efterhaanden blevet tilgjængeligt for Enhver. Ganske anderledes forholder det sig med den lange Tid, hvori Norge var forenet med Danmark. Her har Videnskaben endnu ikke løftet Tæppet og end mindre magtet at gjøre det store Folk delagtigt i, hvad den alt har hentet frem; men dette Arbejde skal nok blive gjort. Jeg har under mine Studier lejlighedsvis gjort enkelte Optegnelser om det daglige Liv og dets Sæder under Foreningstiden, og hvad jeg her har at meddele, er fremkommet ved at sammenstille og udfylde disse. At levere en mere omfattende Bearbejdelse af dette interessante Emne er endnu ikke muligt, skjønt det kunde være overmaade vigtigt at have en saadan. Før dette kan blive gjørligt, er det en Nødvendighed at gjennempløje en Masse af gamle Regnskaber og Retsakter, der maa blive de vigtigste Kilder for en saadan Skildring. Jeg haaber imidlertid, at selv disse ufuldstændige Notitser om vort Lands Tilstand omkring 1650 ville have nogen Interesse for dem, der med Kjærlighed omfatte vort Folks Liv i Nutid og Fortid, saa meget mere, som de omtrent allesammen hidtil have været ubekjendte.
Landets Inddeling var aldeles forskjellig fra, hvad den er nu. Istedetfor Amter havde man den Gang Lehn, der bestyredes af danske, meget sjelden af norske Adelsmænd, hvis hovedsagelige Øjemed var at tjene saa mange Penge som muligt paa sin Forvaltning, og som i Regelen ogsaa havde betydelige Indtægter. Hannibal Sehested havde
