end det var de nærmest foregaaende Aar. I Finmarksfisket deltog der Folk fra hele Tromsø Stift lige ned til Bindalen, saaat det har Betydning for en meget stor Del af Landet.
Det tredie store Torskefiske er det, som foregaar under Kysten af Romsdals Amt. Dette kan dog ikke i Betydning sættes ved Siden af de to andre, da dets Udbytte i Regelen holder sig omkring 4 Millioner Fisk. I 1870 var det ikke fuldt saa meget og beregnedes da til at have en Værdi af 420,000 Spd. Udenfor Søndmøre drives desuden ogsaa Bankfiske af norske, men især svenske Skøjter fra Baahuslehn. Et lignende Fiske, men efter Haakjærring, som fanges for Leverens Skyld, foregaar i en betydelig Maalestok i Nord for Finmarken, ligesom der ogsaa stadig udrustes Fartøjer, som gaa til Spitsbergen og Novaja Semlja. Foruden det Udbytte, som disse Sejladser bringe Rederne, ere de ogsaa i en anden Henseende af megen Betydning nemlig for vort Kjendskab til Polarhavene. De norske Skippere paa disse Farvande staa nemlig i Forbindelse med den bekjendte tyske Geograf, Petermann, til hvem deres Journaler stadig indsendes. Han fremhæver ogsaa meget ofte de store Fortjenester, som disse Mænd have erhvervet sig af en Videnskab, hvori Norge i det Hele taget staar højt, og hvorfor baade det Offentlige og Private vise stærk Deltagelse.
Det er dog ikke alene fra det nordlige Norge, at man tilgodegjør Polarhavenes Rigdomskilder. De dygtige Sømænd omkring Tønsberg og opover Kristianiafjorden have nu allerede længe drevet en betydelig Sælfangst paa Ishavet, som oftest med meget godt Udbytte, ja undertiden med en forbausende Fortjeneste. De fleste af de hertil anvendte Skibe bruge Sejl, skjønt ogsaa her Dampen begynder at trænge sig ind. Saaledes gik der i 1870 af Stabelen en stor ny Ishavsfarer, som blev forsynet
