Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1871.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
139

forskjellige Maader, deriblandt maaske allermest i de Byer, hvor Skibsfarten er den vigtigste Næringsvej. Schweigaard havde altid været en varm Talsmand for de store Interesser, der hos os knytte sig til Søen, og det viste sig ved hans Død, at denne Del af hans Virksomhed var erindret i Kjærlighed af Mange. Ueland var langtifra Schweigaards Ligemand, hverken i stort Statsmandsblik eller i alsidig Begavelse, men havde alligevel i lang Tid hævdet sig et Navn som en af vore dygtigste Mænd. Det var derfor ogsaa fuldt berettiget, at hans Død vakte megen Opsigt rundt i Landet, og at det Amt, hvor han havde boet, viste, at det paaskjønnede hans Virksomhed. Baade for Schweigaard og Ueland har der været Tale om at rejse et Mindesmærke; Indsamlingen til det første har allerede bragt tilveje en Sum, der omtrent svarer til den, som i sin Tid var beregnet at tiltrænges for at oprejse en Billedstøtte i Kristiania. For Ueland har man tænkt sig et Brystbillede, uden at der endnu er leveret Oplysninger, om det kan komme istand; forhaabentlig vil dog dette ske uden Vanskelighed. Den smukkeste Maade, hvorpaa en Nation kan hædre sine store Afdøde, er netop ved at rejse dem offentlige Mindesmærker.

Af andre Mænd, som ere døde i Løbet af 1870, fortjene hernæst at erindres Statsraad Lange, Regjeringsadvokat Dunker, der har erhvervet sig et bekjendt Navn, som en ualmindelig dygtig, praktisk Jurist og som politisk Forfatter, Landskabsmaler Eckersberg, der først af alle norske Malere vovede at slaa sig ned i Hjemmet, og ved sin Virksomhed herhjemme har indlagt sig store Fortjenester af den norske Kunst, og Digteren Vinje, hvis Forfatterlivs mangehaande Særheder ikke kunne lade os overse de Glimt af en sjelden Digtergave, der udgik fra hans Pen. Ved Skuespiller Krohns Død tabte den norske Skueplads en af sine mest lovende Kræfter; ligeledes roses den i 1870