bruges ogsaa Kjeiper eller Klamper af krumvoxne Træer paa Æsingen og ikke Toller til at lægge Aaren i, og det var ligeledes almindelig Baadskik hele Norge over i Oldtiden. Men nu viser Tegningerne, at den Del af Baadskikken ogsaa kan være arvet fra den Tid og det Farvand, hvor den fremgravne Baad hørte hjemme. Der har været Hul i Kjeipen da som nu, til at fæste Hamle-Baandet i, som omsluttede Aaren, og formedelst hvilket man efter Omstændighederne kunde hamle eller ro baglængs.
Men nu vil jeg spørge vore Baadbyggere, om de kunne finde ud Grunden til især en Synderlighed ved den ældgamle Skik.
Naar man kaster Blikket paa Tegningerne Fig. 3, 4 og 5, vil man undres over den Maade, hvorpaa Indveden eller Spanterne ere befæstede til Bordene.
Vi maa forestille os, at Baadbyggeren har ikke havt Sag til at skjæve Planker eller Bord. Han har da kløvet Stokkene med Kiler (som Baadbyggere i Helgeland endnu have brugt i Mands Minde), og de tykke Kløvninger har han øxet jevne og tynde, men saaledes, at han har ladet tykke Klamper staa igjen der, hvor Indveden skulde fæstes.[1] Tilsidst har han boret Huller i Klamperne og i Indveden, for det Bastetoug, som man fandt Spor af ved Baadens Udgravning, og som har bundet Indveden til Bordene. – Det er ogsaa Bast, som har fæstet Kjeiperne til Æsingen, og denne Æsing er ikke som paa vore Baade et særskilt Træ, som er lagt paa det øverste Bord, men en tyk Kant af den oprindelige Kløvning.[2]
- ↑ Tegningen Fig. 2, som er fra den anden Baad, der var af Furutræ, viser, at man tildels har lagt adskilligt Arbeide paa disse Klamper, for at faa dem pene. Der var ogsaa Udskjæring paa Kjeiperne paa samme Baad.
- ↑ Ældre Baadsmede her i Landet have ogsaa meget brugt at „øxe“ Bordene ud af tykke Kløvninger og danne dem i bekvemme
