fandt den anden Halvdel. Thi hidtil havde Oldforskerne ikke opdaget noget Slags Baads-Redskab fra hin Tidsalder. Men man tænke sig da Glæden og Overraskelsen, da den hele og prægtige Baad kom frem, med fuldt Tilbehør. Det var i August 1863.
Enhver Baadbygger og Sømand paa Vestlandet veed, hvad en Ro er – en liden firkantet skjævsidet Jernplade, med et Hul i Midten; den bruges, naar man skal klinke Baadenes Bord sammen; Spidsen af Baad-Sømmet trædes igjennem Hullet og klinkes over Pladen. Denne bør lægges saa, at den med sin største Længde ligger tvers over Veden i Baadsbordene; Veden holder da bedre.
Netop saa have ogsaa Baadebyggerne gjort det for
1500 Aar siden. Man vil se det af det afbildede Stykke
af et Baadsbord, Fig. 2. Det hører ikke netop til denne
Fig. 2.
Baad, men til den anden, som skal omtales strax nedenfor.
Man ser Mærker efter de bortrustede Røer.
Røernes tynde Jern rustede før bort end selve Sømmene, dermed løsnede Sammenføiningerne, Baadsbordene rettede sig ud, og alle Dele faldt fladt ned paa Bunden. Men der laa de samlede; de bragtes forsigtigt i Hus og bleve med stor Omhu satte sammen igjen som før, og derved kom den ældgamle Baads Skikkelse og Skjønhed tilsyne, saaledes som Tegningen Fig. 1 viser den. Baaden er af Egetræ og har den anseelige Længde af henved 75 Fod mellem Stavnerne.
