Undseelse skal afholde de unge Karle fra at trænge ind i de unge Pigers Soverum, eller disse fra at modtage mandligt Besøg. Herfra udleder jeg ogsaa for en stor Del de hemmelige Forlovelser med alle deres bedrøvelige Følger; thi medens en falsk Undseelse forbyder Forlovede at være sit Forhold offentlig bekjendt, at besøge hinanden ved Dagslyset i Andres Nærværelse, at gaa sammen til og fra Kirke o. s. v., saa er den Undseelse, som skulde afholde dem fra de hemmelige Stevnemøder, ikke mere tilstede. Efter min Mening vil derfor hverken Foreninger eller de alvorligste Revselser formaa stort imod de fidstnævnte Uskikke, saa længe man ikke kan eller ikke vil fjerne hin første Aarsag til Ondet.
Indtil for nylig at kalde, har det været den almindelige Tænkemaade hele Verden over, at med Hensyn til Sygdomme var der ikke andet at gjøre end at gaa efter Lægen, naar Sygdommen viste sig; men Vestlandets Spedalskhed gav Anledning til, at man ogsaa hos os kom ind paa denne nyere Maade at indrette Sundheds-Kommissioner, som skulde søge at forebygge Sygdommens Udbrud, ikke formedelst Mediciners indvortes, men formedelst allehaande Sundheds-Foranstaltningers udvortes Midler, saasom Udlufting af Husene o. s. v. Her er Noget at lære for den Sag, vi her have med at gjøre. Den almindelige Tænkemaade har været den, at saasom Usædelighed er Synd, saa er der ikke at tænke paa noget andet Middel imod dens Udskeielser end Religionens indvortes Kraft, og Præsten blev her den, man havde at gaa til. Men nu har jo Religionens Ord været talte purt og rent og med Liv og Varme ogsaa i Egne af Landet, hvor hin Tabel viser, at Tilstanden i et vist Punkt har været slet i en Menneske-Alder – mon ikke det skulde aabne Øine for, at her maa meget bero paa rent udvortes Omstændigheder, som monne raade anderledes i visse Egne end i andre?
Det strider dog iallefald ikke imod sand Religiøsitet, at en Husfader, som har f. Ex. en ung Tjenestegut og en ung Tjenestepige i sit Hus, med betænksom Omhu (og maaske med Opoffrelse) anviser dem hver sit Soveværelse
