Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
62

mod disses Erfaringer havde dine Grunde nok maattet give tabt!

At en Samling af Bygdens bedste Mænd forsvarer en gammel Skik, det maa naturligvis bestyrke Mængden i at holde paa den. Men ogsaa saaledes kan dette Exempel fra Maalselvdalen være opmuntrende; det siger, at dersom et andet Aar den samme Forsamling kommer til et andet Resultat, saa vil dens Mening og Dom ligeledes have en stor Indflydelse paa Bygdens Folk – i modsat Retning.

Ja, siden Spørgsmaalet engang er vakt i Bygden, ved en alvorlig Behandling i et Formandskabs-Møde, saa er jeg tryg for, at det ikke vil dø hen, og jeg holder mig forvisset om, at det nok tilsidst skal naa frem til den ønskeligste Afgjørelse. Hvad det mest staar paa, det er om det skal ske sent eller snart. Ved en saadan Forhandling kunde det maaske der i Bygden eller paa andre Steder tjene til at stemme mangt et Sind for den anbefalede nye Hus-Skik, dersom der blev fremlagt en Tegning af et vellykket Mønster-Hus.

Men som jeg reiste fra Maalselvdalen og kom til Annex-Sognet Bardodalen og besøgte den før nævnte Bondemand Peder Andersen Moen, fik jeg se et Hus, som indtil videre staar for mig som et Mønster paa et Bonde-Hus. Det tildrog sig strax min Opmærksomhed, og jo mere jeg besaa det, desto mere maatte jeg prise dets Sindrighed og Hensigtsmæssighed. En saadan Kjælder er sjelden at se – ikke alene Vægge og Gulv af Sten, men selv Loftet af store Sten-Heller; ved Anordning af Kjøkken og Melkebod var der sørget for Husmoderens Bekvemmelighed, og hyggelige Gjæstekammere forneden og foroven sagde Velkommen til det talrige Følge, som jeg traf til at være i Lag med, og fandt ikke 2 Damer og 4 Herrer at være for mange. Men En af disse Herrer var tegnekyndig, og ham bad jeg om at tage et Rids af Huset, hvad