Derfor er den ogsaa ordnet ved Lov og bragt i fast Skik. I hint Søndenfjeldske Distrikt er der under Overlodsen ansat 35 Lodsoldermænd, og under dem igjen er et vist Antal af Fast-Lodser og Reserve-Lodser; Antallet skal fra nu af og indtil videre være 543 af hine og 89 af disse. Nogle ere By-Lodser, andre Hav-Lodser; hine bo i Byerne og have at lodse Skibene ud; disse bo ude ved Kysterne og møde Skibene paa Havet for at lodse dem ind. – Før var Tallet større; men da var der nok en hel Del, som kun drev Lodseriet som en Bifortjeneste; med det mindre Tal er Tingen rimeligvis forandret saa, at Lodserne betragte deres Bestilling som særskilt Fag og hovedsageligt Levebrød.
Endda er Tallet saa stort, at om de kunde flytte sine Huse sammen, saa skulde det blive en hel By af Lods-Familier – en By af vore Udhavnes Art, med smaa rødmalede Huse, pyntede med hvide Vindues-Karmer og smaa Haver foran Vinduerne; i Haverne ser jeg Sørin-Træer i Hjørnerne og et Bed med Fugleblomster, Pionroser, Renfan og Balsom.
Skjønt de ikke bo sammen, danne de dog som et Samfund for sig. En vis Del af Lods-Pengene (den hele Fortjeneste var i 1862 for det Søndenfjeldske Distrikt 116,333 Spdr.) betales som Afgift til Lodsoldermændene, en anden til en Understøttelseskasse.
I dette samme Distrikt havde de i 1862 ikke mindre end 21,876 Gange Skib at lodse, deraf omtrent Halvparten ind og ud.[1] Og heri have vi et Maal paa dette Lods-Arbeides Udstrækning.
Men de tilføiede Tegninger ville give nogen Forestilling om Arbeidets Kunst, eller hvad den maa kunne, som skal være Lods.
- ↑ I det Vesten- og Nordenfj. Distrikt var i 1862 Antallet af lodsede Skibe 4,328 og Beløbet af Lodspenge 35,158 Spdr. Lodsernes Antal var her omtr. 450
