til Hjertet og Villien, men ogsaa med Hensyn til Forstand og Indsigt. Men navnlig fik jeg et høit Begreb om Søbedriften ved vore nordlige Kyster. Den staar for mig som en meget udviklet Ting, der gjør Kyst-Befolkningen al Ære.
Jeg kom undertiden til at tænke saa: Hvem staar vel høiest med Hensyn til Tænksomhed og Opfindsomhed og Flid – Sø-Bonden i sin Dont eller Dal-Bonden i sin? Før havde jeg altid tænkt mig, at Fortrinnet dog vist maatte være paa Ager-Dyrkerens Side; men nu kom jeg til at spørge.
Jeg sagde med mig selv: Dersom vi havde samlet paa et Sted Prøver af alle de mange Slags Baade og de mange Slags Redskaber, som vore Fiskere bruge mellem Lindesnæs og Nordkap, saa skulde man forundre sig over Rigdommen, og Samlingen skulde kanske tage sig godt ud ved Siden af en Udstilling af Bondens Plove og Harve og disse forskjellige Racer af Arbeids-Heste og Melkekjør. Og her er endnu at mærke, at medens de Ting, som høre Jordbruget til, i de senere Tider ere betydelig udviklede og forbedrede formedelst mangehaande videnskabelige Foranstaltninger, saa har Fiskeribedriftens Udvikling hidtildags mest været overladt til den naturlige Eftertanke hos saadanne Mænd som Hartvig Mikkelsen.
Fordi jeg havde tænkt paa noget Saadant, da jeg var der Nord, glædede det mig saa høilig, da jeg kort efter fik høre om den paatænkte og nu besluttede og snart forestaaende Fiskeri-Udstilling i Aalesund. Jeg mener, at den foruden at blive praktisk nyttig for selve Bedriften tillige kan faa en videre gaaende Betydning: den skal forhaabentlig vidne godt om, hvad vore Fiskeri-Almuer due til, den skal styrke og klare deres berettigede Selvfølelse og fremkalde Agtelse for dem hos Andre. Jeg tager Begrebet Folke-Oplysning rummeligt, og jeg betragter saadanne
