større Byer i Østerland, bygget sig en Kirke; den var rummelig og tækkelig.
Om Eftermiddagen skulde vi forlade Ægypten; vi havde taget Billet til Jaffa med det russiske Dampskib Ceres. Da Ali tog Afsked, yttrede vi Ønske om at hilse paa hans Kone. Det var ugjørligt; han vilde blive nedværdiget i sine Troesbrødres Øine.
Kl. 5 lettede Ceres Anker, og vi sagde Ægypten og Afrika Farvel.
(Fortsættes.)
Paa et Par Steder ovenfor har vi lært Noget ved Hjælp af Danmarks Historie og Tilstand. Det Samme faar vi gjøre engang endnu, navnlig for at se, hvorledes en skadelidt Folkepersonlighed faar Helsebot og kommer til Kræfter igjen. Forinden maa vi dog atter mærke os Noget om Sammenhængen mellem Folkeblanding og Folkelighed, og altsaa undersøge, hvorvidt det, der udgjør et Folks Ejendommelighed, staar i Forbindelse med eller hviler paa dets enkelte Medlemmer.
Vi ser, hvorledes det ene Menneskekuld f. E. i Norge efter det andet dør ud og et nyt indtager dets Plads, saa der i 1864 neppe er et eneste Menneske igjen af dem, som i 1764 udgjorde det norske Folk. Men imidlertid dør dog