Veie, og under de mange og ulige Omskiftelser, som den maatte medføre for hver af Stammerne. Men denne Ulighed skulde man igjen tro maatte komme tilsyne i Oldtids-Levningerne fra de ældste Tider. Omvendt, dersom vort Lands Rydningsmænd ere indflyttede fra de svenske Grændse-Bygder, saa maa vi jo forestille os, at de have taget Skikken med sig der, de kom fra, og i saa Fald er det at formode, at der vil være overveiende Lighed i de Menneske-Værker, som kunne findes fra hine Tider Gravhauge maa være byggede paa ens Maade, Vaaben og Haandværksredskaber ville være gjorte efter samme Model, Sølv-Spænder og Guld-Ringe og andre Smykker ville være arbeidede i samme Smag.
Men denne Sammenligning mellem Oldsager i Norge paa den ene Side og i vore nærmeste Nabolande Sverige og Danmark paa den anden vil blive fuldstændigere og mere lærerig og afgjørende formedelst hvert nyt Fund, som gjøres.
For saadan Sammenlignings Skyld maatte der da ogsaa være samlet paa Oldsager i Nabo-Nabolandene. Men man kan være tryg derfor. Om Museet for Oldsager i Kjøbenhavn har jeg allerede fortalt, og naar det nybyggede Rigs-Museum i Stockholm bliver færdigt og Oldsamlingen flyttet ind der (hvis det ikke allerede er skeet), saa ville begge disse Hovedstæder have Samlinger at fremvise, som det for os skulde være en Fornsielse at kappes med.
Nye Fund kunne naturligvis ogsaa være oplysende i andre Retninger, men jeg har her exempelvis nævnt en enkelt Sag, som er saa interessant, at den alene kan anspore til forhøiet Flid med at samle paa Oldsager.
Specielt skal jeg tillige gjøre Folk oppe i Nordlandene opmærksomme paa, at det for det samme Spørgsmaal om Indvandringen vil være af Vigtighed at komme efter, om der i Maalselv- og Bardo-Dalen (se Side 135) og ellers i de indre Bygder i Distriktet monne være Spor
