Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
332

Opfindelser og bedre Indretninger paa andre Steder? eller havde det sine rimelige Aarsager?

Ja, man forklarede mig to virkelige Aarsager.

Den ene er, at Landet og Skovbunden her vesterpaa er saa vredet og forviklet med Fjeld og Dal, at det mangesteds vilde være altfor vanskeligt at kjøre eller fløde de hele Tømmerstokke hen til en Vandsag, hvorimod det falder lettere at lade et Par Haandsagskjærere gaa hen der, hvor Træerne ere fældede, og tage Bordene og Plankerne ud af Stokkene og saa enten kjøre eller Stykkeimellem endog bære dem frem. Noget Lignende gjælder ogsaa en Del af det Tømmer, som er kommet helt ned til Byerne: Bonden har solgt sine Stokke til Lastehandlerne, og denne har ladet det fløde ned til sin Vandsag, her ere de blevne sorterede, og de Stokke, hvis Længde og Tykkelse o. s. v. bedst passede for Bjelkehugst, bragtes videre ned til Byen og lagdes op paa Hugge-Tomten; men ved nøiere Eftersyn viser det sig her med en Del af Stokkene, at de dog egentlig bør skjæres til Planker og Bord, og denne Del, som det vilde falde for besværligt at føre op igjen til Vandsagen, overgives nu til Haandsagens Behandling paa selve Hugge-Tomten. Af samme Grund er der da ogsaa adskillig Haandsag-Skur i Østlandets Trælast-Byer ogsaa, f. Ex. i Drammen.[1]

Og den anden Aarsag er, at Haandsagen „yder“[2] Tømmeret bedre eller faar mere ud af det end Maskin-Sagen. Og dette stikker igjen deri, at Haandsagen ligesom tænker ved hvad den gjør og kan tage Hensyn til Beskaffenheden ved hver enkelt Stok, – at sige, hvis den er i Haanden paa en Karl, som har det rette Anlæg. Her

  1. Og overalt paa Skibs-Værfter kan man se Haandsagen i Gang nu og da, naar Bygmesteren behøver usædvanlig store eller endog krumme Planker.
  2. „yder“ kommer vel af Ordet ud.