Begge Parter klage over Uret ved denne Afgjørelse,
hvilket vel er et Tegn paa, at den i det Store taget er
retfærdig. Det vil sees, at det Danske baade efter Regjeringens
Bestemmelser og endmere efter den af begge Parter
angivne virkelige Folkegrense endnu har den allerstørste
Del af Landet inde, hvorved dog maa bemærkes, at den
sydligste er den frugtbareste og bedst befolkede. Efter Folketællingen
af 1855 havde noget over 131,000 Indbyggere
dansk, henved 182,000 tysk og 82–83,000 blandet dansk
og tysk Kirkesprog; men da der samtidig angaves at være
omtrent 170,000 Dansktalende, 153,000 Plattysktalende,
27,000 Frisisktalende og 45,000 med blandet Talesprog,
og da de Danske paapege mange bestemte Sogne, som enten
har blandet Kirkesprog skjønt alle Indbyggerne maa regnes
for Danske, eller bare tysk, skjønt de er overvejende
danske, saa er det rimeligt, at de har Ret deri, at Regjeringen
er gaaet dem for nær.
Vi skal meddele nogle andre Angivelser om Sprogenes Fordeling og bemærke, at om Nogen ved at lægge de enkelte Tal sammen skulde finde forskjellige Hovedsummer, kommer det deraf, at forskjellige Folketællinger er lagt til Grund.
1848 regnede den danske Rigsantikvar Professor Worsaae 129,000 ublandede Danske, 125,000 ublandede Plattyske og 69,000 Blandede foruden 27,000 Frisere[1].
- ↑ Friserne har draget sig mer og mer tilbage baade for det Danske og det Tyske, hvilket Sidste ublandet hersker i deres Kirker og Skoler undtagen et Par Sogne med hollandsk (med Frisernes nærbeslægtet) Kirkesprog i de oprindelig frisiske, nu plattyske Egne. Hele Halvøen Ejderstedt var før frisisk, men er nu plattysk.
for Omkostningernes Skyld ikke lod Kaartet farvetrykke, falde de Smaastykker i Vestslesvig, som høre til Kongeriget Danmark, ikke synderlig i Øjnene. Disse, som skrive sig fra Ribe Bispestols Forleninger, er dansktalende paa Fastlandet, medens af Øerne i Nordsøen de nordlige er danske og de sydligere frisiske.
