Lyden af Kjøernes Klokker og af Fæhundens Bjæffen. Alt var mig saa norsk, Dalen, Gaarden, Manden.
Jeg skuede videre, ud over Dalen, længere tilbage end til Eriks Begyndelse; jeg saa de mange Rydningsmænds Arbeide alt Norge over, langsomt fremskridende, med en Hær af Savn og Møie, som hint ene Aars Logis i Fjøset kun var en fornøielig Mindelse om, men ogsaa med et Mod og en Forstand, som vandt tilsidst.
Ja, denne Landets fremskridende Bebyggelse, fra Bygd til Ubygd, fra Sverige med Danmark til det sydlige Norge og herfra til de nordligere Egne, den staar saa klart for min Sands, og de mange Syner af Strid og af Seier fængsle Sindet, og Forskningen anspores til at følge det begyndte Værk i dets Udvikling gjennem Tiderne alt nedover til dets endnu vedvarende Fortsættelse i den nuværende Slægts og fornemmelig den egentlige Almues Arbeide. Thi fra den Tid (og naar jeg tænker paa, at allerede ved den historisk bekjendte Tids Begyndelse eller for en 1000 Aar siden var Norge, paa de aller nordligste Egne nær, fuldt bebygget og dets vigtigste Næringsveie i fuld Drift, og den huslige Tilstand og daglige Levemaade i Hovedsagen saadan, som den endnu kan sees blandt vore mere gammeldags Bygdelags Almuer, saa er jeg tilbøielig til at sætte Begyndelsen meget længer op i Tiden, end der er gjættet paa i hin omhandlede Anskuelse) – fra den Tid, siger jeg, da den første Rydningsmand satte sin Fod i vort Land, og indtil nu, da Landets Herligheder ere saa vidt tilgodegjorte og allehaande Søbedrift og Landbedrift er saa vidt udviklet, har der dannet sig Noget, som hører Norge og dets Folk til som dets Eiendom og Ære, og det er det, som jeg allerede ovenfor bar hentydet til under det Navn: det norske Arbeide, med dets særegne, af Omstændighederne krævede og efter Omstændighederne afpassede Driftsmaade, og med dets eiendommeligt omdannende Indflydelse
