Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/146

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
142


Det var en underlig Julaften, den i Fjøset, sammen med Dyrene. De kunde dog ikke klage heller; for Jesus kom jo til Verden i en Stald; men de stundede alligevel til at faa det anderledes.

Næste Jul var der ogsaa et særskilt Stuehus færdigt. Jeg har aldrig hørt om et saadant Hus før: det var af Birketræ. Thi Furuskoven, som ellers har været saa udbredt her i Dalen, manglede undtagelsesvis paa Eriks Grund, som derimod vel kunde kaldes et Birkens Hjem.

Birkehuset, som naturligvis var lidet, blev nogen Tid efter afløst af et andet, og dette igjen omsider af den Stuebygning, som staar nu, og som skulde tage sig godt ud i hvilkensomhelst Bygd. For et Par Aar siden blev hele Husklyngen offentlig taxeret for ikke mindre end 1060 Spd.

Indtil for en 5 Aar siden var Sultfodring den almindelige Regel i Maalselvdalen (og det har den vist været fra Oldtiden i alle vore Bygder). Men efter et Besøg af Jensenius (her er et Exempel paa, hvorledes Forholdene have forandret sig) har Erik for Alvor indført den nye Maade at drive mere paa Foderavl og endda holde færre Kreaturer. Nu føder han godt 2 Heste, 14 Kreaturer og omtrent saa mange Stykker Smaafæ.

Intet Aar har Egnen lidt saa meget af Frost, at den jo har givet frøført Korn. Nu paa nogle Aar brødføder Gaarden sig. Da jeg var paa Sandeggen, var der af Ager 14 Maal Byg, 1 Maal Sommer-Rug, 2 Maal Potetes, 1/2 Maal Næper.

Hvad der har befordret Erik Sandeggens som de fleste herværende Bønders Fremgang som Rydningsmænd, det er, at Dalen har havt Rigdom af skjøn Skov, og Tromsø By har behøvet meget Tømmer. Uden denne Binæring (som Erik drev ved at leie Skov paa Andres Grund) skulde han vistnok længe have maattet finde sig i Begyndelsens store Tarvelighed.