Stamme i det nuværende Nord- og Midt- og Søndhordland, endelig Rygerne, som kom sidst og derfor maatte drage alle de øvriges Landemærker forbi for endelig at finde sig Plads i Ryfylke, som det efter dem benævnedes, omkring Stavanger-Fjorden.
Fra disse vestlige Fjorddistrikter gik Under-Afdelinger af Stammerne op gjennem Dalene, over Vandskillet og ned paa den anden Side, hvor de efterhaanden opfyldte alle Østlandets Dale og Sletter. Endelig standsede deres Fremtrængen derved, at de fandt Falk for sig, i Egnen om Fredrikshald, enten i den sydostlige Del af Norge eller i de tilgrændsende Egne af Sverige.
Navnlig kom Raumer fra Romsdalen ned gjennem Gudbrandsdalen og udbredte sig videnom her paa Østlandet, ikke alene til Romerike, hvis Navn minder om dem, men ogsaa i vestlig Retning og opad de Dalfører, som skjære op fra Drammen og Laurvik og Skien, indtil de traf paa Folk af Hordernes og Rygernes Stammer, som vare komne vestenfra over Fjeldet og havde sat sig fast i de øverste Dele af samme Dalfører eller i Fjeldbygderne fra Valders til Thelemarken.
Og denne hele Bevægelse, det germaniske Urfolks Indvandring, til dets nuværende Lande, Tydsklands Besættelse ved Tydskerne, Danmarks og Sveriges ved Danerne og Svenskerne og endelig Norges Befolkning ved Nordmændene, tænkes at være foregaaet i Løbet af de 5 Aarhundreder, som gik nærmest forud for Christi Fødsel.
Da Indvandringen til Norge vel var gaaet for sig, boede Nordmændene saa langt op som til det før omtalte gamle Amd eller nuværende Senjen, og Nordgrændsen for dette Bygdelag eller Malangen Fjord var da at agte for hele Norges Ydergrændse paa denne Kant; thi Finmarken og de øvrige vide Kyststrækninger som de Ind-
