og ligeledes indeholde et helt Sprog. Af Rasmus dannes Pigenavnet Rasina og af dette igjen Guttenavnet Rasinus; af Lars kommer ligesaa Larsine og Larine og af dette igjen Larinus og Larinius. Af Per og Petter spinder man ud Peroline og Petroline, og dette sidste afkortes igjen til Petro. Sibora er en Sammensmeltning af Seming og Berthe, Olbernus af Ole og Berthe. Omkring ved Throndhjems-Fjorden yndes Navnet Odin; jeg veed ikke, om det er en Forfinelse af Odd, eller om det virkelig er Odin fra Valhall selv, som man har kaldt ned paa Jorden.
Det er ikke alle, som have Gave til at finde paa splinternye Navne. Men saa hentes fremmede Navne frem fra Romaner og Historier, klingende, som Alexander Magnus, og sukkersøde, som Lydia. Oldnorske Heltenavne i saadan poleret og fernisseret Skikkelse som Frithjof ere ogsaa som fremmede at agte, og det er ialfald dristigt at give sin Søn Kong Sverres Navn, hvad jeg dog ser at man har begyndt med hist og her.
Der er ikke Maal og Maade paa al denne Nyhed og Opfindsomhed. Det er som et Slags Poesi, som Folk behager sig i. Men en forskrækkelig Poesi!
Man høre nogle Prøver, som jeg har mærket mig i Nannestad, Eidsvold og Næs paa Romerike, her i Christiania Naboskab, og som, vel at mærke, ere skrevne saaledes for Alvor i Ministerialbøgerne, saa det er ikke Spøge- og Kjæle-Navne til Hverdagsbrug:
Peton[1], Edon, Leon, Marton, Agathon, Almus, Olaus, Marius, Karelius, Parelius, Thorenius, Gorenius[2], Gunnerius, Randin, Hagbarth,
