anden Elendighedens Bolig, har Grund til at forestille Dem det,
og at der maaske kan være Grund til at ombytte visse os tillagte
Egenskaber med andre mere hæderlige. Vil De ogsaa
tage Dem en Tour med os til Vaarsildfisket, vil De kanske finde
det langt bedre hos os derhenne end De havde ventet, uagtet vi
indrømme at der endnu er meget at rette paa. Ja, da vilde
De bedre lære at kjende Vaarsildefiskeriets hele Stel og de forskjellige
Fiskebaades Fortrin og Mangler, og da vil De neppe
give den store „Listerbaad,“ der vel er hensigtsmæssigst for
„Austmandens“ Bedrift, Makrelfiskeriet m. m., Fortrinet for
vore Forholde, og kanske ei engang for Vaarsildfiskeriet i det
Hele. Vi tillade os her foreløbig i Korthed at yttre vor Mening
derom. Vaarsilden har i det nordre Fiske, især de sidste
Aar, holdt sig næsten til kun et Fiskevær ad Gangen, og Fiskebaadenes
Antal har tiltaget i den Grad, at man paa Sætterierne
og i trange Farvand neppe kan komme frem ved at ro,
endnu mindre ved at seile, vel at mærke, naar man ikke vil
ødelægge baade sig og Andre; men i stærk Modvind „orker“
Listerbaaden ikke at ro sig frem, medens de mindre Baade
orke det; han nødes til at seile, og under denne Seilads gjør
han ofte Skade paa de mindre og svagere Baade, saa deres
Mandskab komme i yderste Livsfare; dette havde vi især sidste
Vinter altfor mange Exempler paa. Men ikke nok med det:
Listerbaaden kan under Garnenes Opdræt ikke, som vore, „andøves“
i stærk Storm og høi Søgang; han driver, og derved
drager han baade sine og Andres Garnsætninger sammen i store
uopløselige og uoptagelige „Vælter,“ medens de mindre Baade
med Harme maa se derpaa og ikke tør komme hin Goliath nær for
ikke at knuses. Dette have vi og Tusinder med os flere Gange
erfaret. Jeg veed ikke om Nogen efter disse Oplysninger har
Lyst at svare os: Anskaf Jer lignende Baade og gjør ligeledes!
– –og gjorde vi det, vilde det vel baade paa Sætterierne
og i Farvandene gaa saaledes, at heller ikke Austmanden kunde
rose sig af det nordre Fiske. Nei, mere hensigtsmæssigt bliver
det, og er allerede en Nødvendighed, at Lovgivningen med Opsynet
i visse Tilfælde skrider ind og forbyder al Krydsseiling
paa Sætterierne og i visse Farvand, samt bestemmer, at der
saavidt muligt „andsves“ under Garnenes Opdræt: thi ellers
ser det nu ud til at det nordre Vaarslldfiske opløser sig i et
„Virvar.“ Listerbaaden er ogsaa for tung at trække paa Land,
og dette er man paa mange Steder nødt til næsten hver Aften.
Side:Folkevennen 1863.djvu/94
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
90