Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1863.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
90


anden Elendighedens Bolig, har Grund til at forestille Dem det, og at der maaske kan være Grund til at ombytte visse os tillagte Egenskaber med andre mere hæderlige. Vil De ogsaa tage Dem en Tour med os til Vaarsildfisket, vil De kanske finde det langt bedre hos os derhenne end De havde ventet, uagtet vi indrømme at der endnu er meget at rette paa. Ja, da vilde De bedre lære at kjende Vaarsildefiskeriets hele Stel og de forskjellige Fiskebaades Fortrin og Mangler, og da vil De neppe give den store „Listerbaad,“ der vel er hensigtsmæssigst for „Austmandens“ Bedrift, Makrelfiskeriet m. m., Fortrinet for vore Forholde, og kanske ei engang for Vaarsildfiskeriet i det Hele. Vi tillade os her foreløbig i Korthed at yttre vor Mening derom. Vaarsilden har i det nordre Fiske, især de sidste Aar, holdt sig næsten til kun et Fiskevær ad Gangen, og Fiskebaadenes Antal har tiltaget i den Grad, at man paa Sætterierne og i trange Farvand neppe kan komme frem ved at ro, endnu mindre ved at seile, vel at mærke, naar man ikke vil ødelægge baade sig og Andre; men i stærk Modvind „orker“ Listerbaaden ikke at ro sig frem, medens de mindre Baade orke det; han nødes til at seile, og under denne Seilads gjør han ofte Skade paa de mindre og svagere Baade, saa deres Mandskab komme i yderste Livsfare; dette havde vi især sidste Vinter altfor mange Exempler paa. Men ikke nok med det: Listerbaaden kan under Garnenes Opdræt ikke, som vore, „andøves“ i stærk Storm og høi Søgang; han driver, og derved drager han baade sine og Andres Garnsætninger sammen i store uopløselige og uoptagelige „Vælter,“ medens de mindre Baade med Harme maa se derpaa og ikke tør komme hin Goliath nær for ikke at knuses. Dette have vi og Tusinder med os flere Gange erfaret. Jeg veed ikke om Nogen efter disse Oplysninger har Lyst at svare os: Anskaf Jer lignende Baade og gjør ligeledes! – –og gjorde vi det, vilde det vel baade paa Sætterierne og i Farvandene gaa saaledes, at heller ikke Austmanden kunde rose sig af det nordre Fiske. Nei, mere hensigtsmæssigt bliver det, og er allerede en Nødvendighed, at Lovgivningen med Opsynet i visse Tilfælde skrider ind og forbyder al Krydsseiling paa Sætterierne og i visse Farvand, samt bestemmer, at der saavidt muligt „andsves“ under Garnenes Opdræt: thi ellers ser det nu ud til at det nordre Vaarslldfiske opløser sig i et „Virvar.“ Listerbaaden er ogsaa for tung at trække paa Land, og dette er man paa mange Steder nødt til næsten hver Aften.