Lebesby Sogn, længst mod nord, var den vel mindst, kun 1 Spd. 72 Still.; paa andre Steder stiger den indtil 20 Spd. for Aaret.
Pengene tages oftest af Kommunekassen, paa nogle Steder af Kirkekasse eller af Magazin-Fond.
Adskillige Bibliotheker, som ikke netop i sidste Regnskabsaar have været betænkte af Kommunebestyrelserne, have tidligere og navnlig ved Grundlæggelsen nydt saadan offentlig Understøttelse, og det ligeledes mere i de nordlige end i de sydlige Stifter.
Tingen har altsaa udviklet sig i god Overensstemmelse med Forholdene i mere velstaaende Egne, hvor de, som ville have Bøger, gjerne kunne skaffe sig dem selv, finder Kommunebestyrelsen det mindre fornødent at tage sig af den Sag; i andre Egne, hvor der er liden Pengemagt hos den private Mand, der slaar hele Bygden sig sammen i Kommune-Bestyrelsens Person.
Paa lignende Maade har ogsaa den gjennem Kirke-Departementet ydede Understøttelse af Oplysningsvæsenets Fond været ulige fordelt. I Tromsø Stift have 13 af 14 Bibliotheker i Aarenes Løb været understøttede fra den Kant, i Christiania Stift derimod kun 12 af 32.
De Bibliotheker, som have modtaget den sidst omtalte Hjælp, have for det meste maattet gaa ind paa visse af Kirke-Departementet opstillede Betingelser, navnlig den, at Bestyrelsen skulde overtages af Præsten og to Medlemmer af Formandskabet. I Modsætning hertil vælge Læseselskaberne sig naturligvis Bestyrelse selv, gjerne paa aarlige Generalforsamlinger.
Naar Hensyn tages til alt dette, kan der skjelnes mellem offentlige[1] og private Almue-Bibliotheker. Men disse
- ↑ En Følge af, at det fra først af var Biskopper og Præster, som interesserede sig for Almue-Bibliotheker, er den allerede
